Internationalt
HEMA findes i dag som en international bevægelse med klubber, turneringer, workshops og forskningsmiljøer på tværs af lande.
HEMA Odense Historisk europæisk kampkunst baseret på gamle kilder, moderne træning og levende fællesskaber.
Historisk fægtning
HEMA står for Historical European Martial Arts, på dansk ofte kaldet historisk fægtning eller historisk europæisk kampkunst. Det er en moderne måde at træne de kampkunster, der blev brugt i Europa før den moderne sportsfægtning tog form.
I stedet for at være en ubrudt tradition bliver HEMA genskabt gennem historiske kilder: fægtebøger, manualer, illustrationer og beskrivelser skrevet af fortidens mestre. Vi læser, fortolker og tester teknikkerne gennem træning, øvelser og sparring.
HEMA har også en voksende kompetetiv scene hvor fægtere mødes til turneringer og for mulighed for at stress teste deres teknikker mod fægtere man ikke har mulighed for at sparre med i sin hverdag.
HEMA findes i dag som en international bevægelse med klubber, turneringer, workshops og forskningsmiljøer på tværs af lande.
Træningen bygger på historiske manualer fra blandt andet middelalderen, renæssancen og 1800-tallets militære og civile fægtemiljøer.
Moderne HEMA bruger beskyttelsesudstyr, tydelige regler og kontrolleret progression, så historiske teknikker kan trænes sikkert.
Hvor kommer HEMA fra?
Europas historiske kampkunster var i mange århundreder praktiske færdigheder. De blev brugt af soldater, borgere, adelsfolk, fægtemestre og andre, der havde behov for at kunne forsvare sig eller uddanne andre i våbenbrug. Mange af systemerne blev skrevet ned i manualer, som i dag er grundlaget for meget af HEMA-træningen.
Da skydevåben, moderne militærtræning og sportsfægtning ændrede Europas kampkultur, forsvandt mange af de gamle systemer som levende praksis. I nyere tid begyndte historikere, fægtere og kampkunstnere at finde kilderne frem igen og rekonstruere teknikkerne. Det er den genopdagelse, der i dag er blevet til HEMA.
I Danmark
I Danmark er HEMA vokset frem gennem lokale klubber, frivillige instruktører og et stærkt samarbejde på tværs af landet. Danske HEMA-udøvere mødes til træning, seminarer, stævner og fælles arrangementer, hvor der både er plads til kildearbejde, teknik og sport.
Historisk fægtning er også blevet en del af den danske fægtefamilie gennem Dansk Fægte-Forbund. Det giver HEMA-klubber en ramme for foreningsarbejde, sikkerhed, uddannelse og samarbejde med det bredere danske idrætsliv.